Sustashift overtager Tofutures forretning for at fremskynde væksten i sin platform til bæredygtighedsrapportering

Virksomhederne er under stigende pres for at reducere deres udledninger, men mange strategier slår stadig fejl i praksis. Hvad adskiller troværdige klimaindsatser fra tomme løfter? Denne artikel undersøger, hvordan virksomheder kan udarbejde realistiske, datadrevne strategier for udledningsreduktion, der styrker både bæredygtighedsresultaterne og den langsigtede konkurrenceevne.

Nu hvor mekanismen for grænsejustering af CO₂-udledningen går ind i sin endelige fase, er CBAM ved at blive mere end blot et spørgsmål om overholdelse af lovgivningen. Det handler også om omkostningsstyring, prisfastsættelse og forretningsmæssig forberedelse. For mange virksomheder, der importerer CBAM-varer, er en af de største praktiske udfordringer at forstå, hvordan CBAM vil påvirke omkostningerne til råvarer, og hvordan disse omkostningseffekter bør afspejles i produktpriserne.

I december 2025 vedtog EU flere gennemførelsesforordninger om den endelige (forpligtende) fase af mekanismen for kulstofgrænsetilpasning (CBAM) samt et forslag om at udvide CBAM's anvendelsesområde i fremtiden. Flere centrale bestemmelser i dette omfattende regelsæt (ca. 5 000 sider) finder anvendelse i alle EU-medlemsstater fra den 1. januar 2026.

Erhvervsklimaet er i konstant udvikling. Geopolitiske spændinger, klima- og lovgivningsmæssige ændringer samt stigende forventninger fra interessenter udgør en udfordring for traditionelle ledelsesmodeller. I denne dynamiske situation bør risikostyring og virksomheders sociale ansvar ikke længere fungere som separate processer, men som sammenhængende systemer med et fælles mål: at sikre forretningskontinuitet og opbygge langsigtet succes på et bæredygtigt grundlag.

I december 2025 forelagde EFRAG sit udkast til forenklede europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) for Europa-Kommissionen som teknisk rådgivning. Kommissionen forventes at vedtage de foreslåede ændringer gennem en delegeret retsakt i første halvdel af 2026. De reviderede standarder for bæredygtighedsrapportering har til formål at mindske rapporteringsbyrden for virksomheder ved at indføre større fleksibilitet i CSRD-rapporteringen, samtidig med at de centrale mål i EU's grønne pagt bevares. Indholdet af de reviderede ESRS er blevet udformet gennem omfattende outreach-aktiviteter og høringer, der har involveret mere end 700 interessenter, herunder udarbejderne, bæredygtighedsrevisorer og investorer.

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er et EU-instrument, der har til formål at forhindre kulstoflækage, dvs. flytning af emissioner uden for EU. Kulstoflækage henviser til en situation, hvor virksomheder, der opererer inden for EU, flytter deres kulstofintensive produktion til lande med en mere lempelig klimapolitik end EU, eller hvor produkter, der er fremstillet i EU, erstattes af importerede produkter med et større kulstofaftryk.

Grøn finansiering omfatter finansielle værktøjer, der understøtter miljømæssigt bæredygtig udvikling ved at dirigere kapital til projekter, der bruger naturressourcer ansvarligt og fremmer en lavemissionsøkonomi. Bæredygtig finansiering er et bredere begreb, der omfatter grøn finansiering og tager højde for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG).

Science Based Targets-initiativet (SBTi) hjælper virksomheder med at fastsætte mål for reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Paris-aftalens 1,5 °C-mål, EU's grønne pagt og den globale plan for at nå netto-nul i 2050. SBTi er den førende videnskabeligt baserede ramme for virksomheders klimahandling, som over 11 500 virksomheder verden over allerede har tilsluttet sig.

En klimakøreplan er et vigtigt redskab for virksomheder, der ønsker at sikre deres konkurrenceevne og ansvarlighed i fremtiden. Den giver en klar retning, letter beslutningstagningen og styrker interessenternes tillid.

Forslaget til omnibus I-direktivet indfører ændringer i direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD) med det formål at forenkle og lette rapporteringsbyrden for virksomhederne.

VSME (Voluntary Sustainability Reporting Standard for Non-Listed SMEs) er EU's nye frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore ikke-børsnoterede virksomheder. VSME er en forenklet og effektiv måde at rapportere ESG-data på i overensstemmelse med CSRD- og ESRS-rammerne.

Den Europæiske Union har vedtaget en ny brancheomfattende forordning (2023/1115) for at reducere skovrydning og skovforringelse på verdensplan. Forordningen indfører vigtige nye forpligtelser for at sikre sporbarhed og bæredygtighed for oprindelsen af de produkter, den omfatter.

CSRD indfører strenge standarder for bæredygtighedsrapportering, som kræver, at virksomheder vurderer dobbelt væsentlighed, opfylder ESRS-krav og mærker rapporter digitalt. Få mere at vide om, hvem det gælder for, hvad der kræves, og hvordan man forbereder sig effektivt.

CSRD kræver, at bæredygtighedserklæringerne mærkes digitalt. Et mærke er en digital markør for information, som gør rapporten maskinlæsbar og angiver hvert datapunkt med en unik markør.